Nuuri ankommet 2021

Jeg har købt endnu en skøn tæve, som er udstationeret hos en dejlig familie. Nuuri er født 10.10.2020 og kommer fra en dejlig kennel i Serbien. Hun skal nu godkendes til DKK og til opdræt. Hun skal have DNA test, fotograferet hofter, skulder og albue, samt øjenlyses. 

Der ud over skal hun udstilles, så vi kan få hende bedømt🙂

Er alt i skønneste orden og hendes sind er lækkert og hun har et godt gå-på-mod, så burde hun være klar til at indgå i min kennel om ca 3 år😀 Det bliver en lang ventetid.......

Dory ankommet 2020

16-Juni-2020

Så er Dory ankommet

Min nye tæve er nu ankommet og er faldet godt på plads i vores familie. Hun er fantastisk af sind. Hun hviler rigtig meget i sig selv. Er en rigtig kælen hund. Faldt til i flokken med det samme og følger nu bare vores liv og regler. Det har været total ukompliceret at få hende ind i vores liv.
Når alle hendes papirer er registreret i DKK, skal det hele nok blive lagt op her.

08-Februar-2020

Tæve fundet

Min nye tæve er fundet og hun kommer til Danmark når Corona er overstået og grænserne åbnes. Hun har en rigtig spændende stamtavle og hun kan parres med Hope´s far, så vores hvalpe bliver halvsøskende til Hope. Det bliver super spændende og vi glæder os så meget til at få hende. Hun er 3 år og klar til avl. Hun er junior Champion og adult Champion fra hendes land, så jeg vil gøre mit bedste og får hende til at blive dansk Champion også.
Billeder og meget mere om hende, når alt er på plads og hun er i DK. Så glæd jer til der kommer nyt!!

01-Februar-2020

På jagt

Jeg har valgt at gå på jagt efter min nye tæve, til at avle på. Nu Hope ikke kan bruges mere, vil jeg finde en anden, som kan overtage hendes plads. Hope vil stadig være min agility hund og familiens nusse hund. Hun vil elske at skulle hjælpe vores nye hund med hendes hvalpe. Glæder mig til at fortælle om nyt, når tæven er fundet :)

Leading Angel's The Age Of Adaline, kaldet Hope, er vores helt fantastiske sjove, skønne og skøre tæve. Hun er 3 år og skulle have haft sit første kuld til Marts. Desværre kommer det ikke til at ske, så en ny tæve skal tage over.